Mere endnu er idéer, som ikke er udviklet til egentlige interventioner. I vil her måske kunne finde noget nyttigt, som I kan bruge eller tilpasse med henblik på at gøre jeres afdeling bedre. Hvis I finder inspiration til nye initiativer og rutiner, så giv os venligst besked via vores forum .
1 |
Omsorgsfuldt opmærksom og opsøgende
Mindfulness |
Personalet bør opfordres til at udvise omsorgsfuldt opmærksom og opsøgende adfærd. 49 selvmordsforsøg (20% af alle patienter opdaget af personaltet) blev stoppet, fordi personalet greb ind, som for eksempel ved at gå ind på badeværelset i et tilfælde hvor en patient brugte lang tid, eller ved at tjekke op på patienter, hvis de hørte usædvanlige lyde osv. Personalet kan blive mindet om fordelene ved en sådan rutine ved vagtskifte. Det burde endvidere nævnes i forbindelse med oplæring af nye personalemedlemmer. Derudover, kan der gives specifikke eksempler på, hvordan sådanne rutiner har stoppet selvmordsforsøg på afdelingen. |
2 |
Klar kommunikation ved patient udskrivelse/fravær |
Afvisning af patient udskrivelse og fravær fra afdelingen samt forbud mod at ryge, viste sig at være omstændigheder, som fremprovokerede aggressioner. Træning bør finde sted i håndteringen af disse situationer og i evnen til at sætte effektive strukturerede grænser, f.eks. med hensyn til hvornår patienter forventes at blive udskrevet, de begivenheder/møder/ændringer, som må være tilsted før udskrivelse, og som forklarer, hvorfor de ikke bliver udskrevet/ikke må have lov til at ryge snarere end blot det at give en afvisning. Man kunne have en række færdige forklaringer ved hånden, der forklarede hvor tæt patienten er på at blive udskrevet. Yderligere ideer kunne give nogle overordnede strategier her – sæt klare retningslinjer for udskrivelse og kommuniker disse ved indlæggelse og ved hver stuegang. Det samme kunne gøre sig gældende når der gives tilladelse til udgang. |
3 |
Træning i kundepleje eller respektér værgerne |
Undervisning i etikette og kundepleje? Ufejlbar høflighed og respekt på trods af patientens mulige adfærd – behov for at undervise i mundtlige konfrontationsfærdigheder og muligvis forhandlingsfærdigheder og strategier – der er behov for at vende tilbage til tidligere idéer, udfyld de-eskaleringskataloget, se Mary Johnsons (en Amerikansk sygeplejeforsker) gamle artikler. |
4 |
Klinisk tilsyn |
Struktureret klinisk tilsyn. Frokost og tilsyn på samme tid, som en gruppe med frokost leveret udefra. |
5 |
Kompliment først |
Personalet bør komplimentere/sige noget positivt om patienten ved første interaktion under deres vagtskifte. Dette passer ind i den tekniske kunnen og positive påskønnelse. Personalet bør komplimentere patienterne så meget som muligt, så patienterne føler, at de bliver bemærket og værdsat. Kunne vi fremskaffe en synonymordbog, et sæt gode råd, mulige komplimenter, måder at levere disse på? Med fornøden omhu, for at undgå at blive opfattet som værende nedladende? |
6 |
Påmindelse til sig selv om det positive |
En nylig eksperimentel psykologisk undersøgelse viser, at positive tanker styrker den følelsesmæssige modstandskraft gennem udfordrende tider. Således, hvis personalet, ved slutningen af hvert vagtskifte, kunne erindre mindst 3 positive ting, som fandt sted i løbet af deres skift, og måske fortælle disse til næste skift? Denne ide er tæt relateret til 'positive handovers' og kunne kombineres hermed. |
7 |
Gennemgang af kontrollerende tiltag |
Gennemgang af kontrollerende tiltag. Indfør rutinemæssige overvågningssystemer – som et redskab til at vurdere niveauet af C&C og med henblik på at reflektere over variationer indenfor hospitaler og forbedre eftersyn anmeldelser og lokal politikudformning. Nogle amerikanske interventioner har offenliggjort denne type information i et forsøg på at fremme konkurrencen mellem afdelinger og således mindske kontrollerede tiltag. Måske bør ordinerede, strukturerede anmeldelser, eftersyn eller rapportdokumenter udfyldes ved overdragelse eller på stuegang. Gennemgange af kontrollerende tiltag, eller planlægningsunddragelse, krisestyring, kriseplaner, sikkerhedsrevision, og eftersyn. Alternativet kunne være et bredere hospitalsbedømmelsesudvalg. Tilknyttet til debriefing (personale). Vigtige elementer er sandsynligvis en ydre involvering, gåpåmod for at sikre formalitet, at holde det formelt, og påvise begrundelsen fra andres synspunkt, er sandsynligvis begge vigtige elementer. Det er formentlig allerede obligatorisk indenfor afdelingen, men finder endnu ikke sted. |
8 |
Gensidig hjælp |
Vigtigt "hvad skal man gøre, hvis…" scenarie plakater. For eksempel "hvis du ser/fatter stærk mistanke om, at en anden patient er selvskadende, informér straks en ansat" eller "hvis en patient kollapser ... "osv. |
9 |
Ny patient introduktion |
Alle nyindlagte patienter bør have en introduktion, som præciserer afdelingens regler, hvor grænser er fastsatte samt fremhæver konsekvenserne af brud på regler. Større bevidsthed om og forståelse for afdelingsreglerne kan mindske antallet af aggressive hændelser, der opstår som følge af brud på reglerne. Måske en plakat med oplysning om gensidige forventninger ved indlæggelse? Gjort til en del af de gensidige forventninger? |
10 |
Skema |
Sæt et skema med detaljeret rutine. Den anden intervention kunne være et udfyldt og præcist skema. Ikke bare aktiviteter, men spisetider, medicinrunder, hvornår folk forventes at stå op og gå i seng (dette burde også påvirke reglerne med henblik på døgnvending og skadevirkninger). Punktlighed bliver vigtig samt udvisning af effektivitet. Oprydningstider tilføjet. Tilbud om hjælp med op og ud af sengen. Nødvendigheden af daglig aktivitet for psykisk velvære. Motionsprogram. |
11 |
Kogebog |
Øg teknisk kunnen, tilvejebring en kogebog med responsfærdigheder og udtryk hentet fra alle mulige kilder. Behov for at tackle vrede- provokerende og irriterende situationer samt frygt-provokerende situationer. |
12 |
Social humør kontrol |
Hæv den generelle stemning og behagelige følelser på afdelingen gennem gaver, dejlige overraskelser, positiv feedback, forfriskelser, ved at være underholdende, humor. Sæt stemningen tidligt på dagen og værn mod afskrækkende begivenheder. Styr specielt opvågning og det at komme ud af sengen. Godt humør stiger naturligt gennem hele morgenen og vi bør forsøge at øge denne proces. Dårligt humør stiger om natten, og vi bør forsøge at kontrollere dette. Erkend indsats og resultater, ros, bemærk små fremskridt eller forandringer, smil, gavmildhed, gensidig støtte blandt patienterne. Det er muligvis også derfor at positiv interaktion blandt personale ER vigtigt. At oplade batteriet. At forstå den positive stemning og tage den udenfor kontoret og ind på afdelingen. |
13 |
Uddannelse |
Interventioner med henblik på reduktion af alkohol og stoffer, uddannelse, plakater, en bestemt kampagne måske, eller korte motiverende samtale-interventioner. Uddannelse om stoffer/alkohol misbrug? Plakater? Ordineret drøftelser med patienter? Hvordan omfatter den nye model dette spørgsmål? [Let at gøre, men er ikke sikker på, at det ville være en stor hjælp under indlæggelse] |
14 |
Aktivitetskatalog |
Fremskaf en manual, håndbog eller et opslagsværk med idéer til gruppeaktivitetsmøder. Fremskaffelse af en aktivitetsbank/opslagsværk med mødeplanlægning og ting der kan printes ud, plus en liste over udstyr mm. Skaf en aktivitetsvogn med det nødvendige udstyr i kasser, etc. Og en liste med forslag , kunstmaterialer, en playstation og spil, osv. Alle disse ting skal have en retning, et formål, personalet kan udtrykke til patienterne. Vurdering, social færdighed, samarbejde med andre, koncentration, humør, temposkift, etc. Forsyn med kasser eller en vogn med udstyr til aktiviteter, med Play Station 3, eller indarbejd Star wards (http://www.starwards.org.uk/) som en del af pakken? Forsyn aktivitetskasser med instrukser og udstyr. |
15 |
Undgå reaktion |
Kurser i, hvordan man undgår at reagere vredt eller med frygt. Nøglen til følelsesmæssige regulering er gennem håndtering af verbale overgreb. Stresspodning, forvaltning af angst, kontrol af vrede og frygt. Udsættelse for en video, hvor nogen skælder dig ud. Identificering af sårende fornærmelser og en plan om, hvordan man reagerer på hver enkelt – identificér dine egne kendte sårbarheder. |
16 |
Anti-mobningspolitik |
Anti-mobningspolitik, regelmæssige opfordringer til at rapportere mobning, klare udtalelser om, at det ikke vil blive tolereret og er uacceptabelt, effektiv forebyggelse af trusler og frygt. Reducér spændinger og hændelser. [Hvordan ville patienter/personale, som var blevet rapporteret for at være tyraner, blive mødt? Kunne dette i teorien forårsage yderlig konflikt – specielt, hvis de, som var blevet rapporteret, var uenige/følte de var blevet fejlagtigt anklaget.][Kunne det forårsage mere mobning, hvis patienterne begynder at opdigte ting om hinanden? Hvordan ville personalet finde frem til sandheden og behandle situationen?] |
17 |
Indsamling af positive sider/styrker |
Aggressive patienter med selvtjenende ToM bias (ser sig selv som værende mere positive end den måde de vurderer andres opfattelse af dem selv). Positiv påskønnelse – få personale og andre patienter til at bedømme deres opfattelse af andre patienter – liste af positive tillægsord, som de kan beholde, til at beskrive andre. Kan forbedre opfattelsen af, hvordan andre betragter dem – som kunne føre til en mindre aggressiv adfærd. Kunne blive skrevet ned på et særligt stykke karton – mine værdier som andre ser dem? Kunne vi tildele lister over mulige tillægsord – en synonymordbog, hvorfra folk kunne vælge de mest hensigtsmæssige ord? |
18 |
Debrief: personale |
Personalemøder med debriefing 3 dage efter en voldelig episode med henblik på at fokusere på personalets tanker og følelsesmæssige reaktioner på begivenheden (følelsesmæssige regulering ) – implementering (sammen med SOAS-R) var forbundet med en aftagen i angreb over den 3-årige undersøgelsesperiode. |
19 |
Rådgivning om afstresning |
Giv personalet en DVD/brochure/podcast om, hvordan man afstresser, bruger afslapningsteknikker/rådgivning og øger sin kognitive/følelsesmæssige selvforvaltningsevner. Denne rådgivning kan gives efter vagtskifte og når personalet er på vej hjem (passer ind i følelsesmæssig regulering) |
20 |
Patient nyhedsbrev |
Afdelinger kunne udtænke et patient nyhedsbrev, som kunne indeholde aktiviteter så som kryds og tværs eller Sudoku til at bremse kedsomhed, og patienter og personale kunne finde på et navn, udgive artikler, opskrifter, fotografier, kunstværker osv. Dette kunne blot være et basalt A4 dokument, mens samarbejdet mellem personale og patienter om at skabe noget, som hele afdelingen kan have glæde af, kan være en fin tilgang til at fremme positiv værdsættelse fra begge sider. |
21 |
Anmod om fritid |
Anmod fritid: Alvorlige hændelser rapporteret tidligt om morgenen og ved frokosttid – disse er travle perioder med regelopfølgning/anmodninger. Der skal være klar rutine/skema på plads på disse tidspunkter (plakat på væggen), så personale og patienter ved præcist, hvad der skal ske og hvad, der forventes af dem (effektiv struktur). Eller omlæg personaleaktiviteterne? Mere analyse er krævet omkring hvad præcist der sker hvornår, men den grundlæggende idé, om at give personalet anmodet fritid, kunne være en god regel. Dette kunne gøres til en del af anmodningssystemet og er i det mindste en underforstået del af systemet. |
22 |
En patients dag |
Dag/uge/måned i en patients liv f.eks. samme idé som overfor, men kunne måske hjælpe personalet med at forstå patienten bedre. Dette burde bidrage til at øge den positive erkendelse, og kan også bedre deres psykiatriske filosofi [Foretrækkes et ordenligt 'patient uddrag', som kunne blive opdateret som en forside til notater][vil patienterne være raske nok til at gøre dette? Man kunne overveje andre medier så som maling osv?] |
23 |
Afskaf |
Forbyd og afskaf visse former for isolation – aflåste døre, skærmning? |
24 |
Frustrationskasse |
En forseglet 'frustrationskasse', hvori personalet kunne lægge papirsedler (anonymt eller ej), som beskriver deres frustrationer og barrierer til at yde effektiv pleje. Et sådant værktøj ville være nyttigt, da det ville tilskynde personalet til at udtrykke deres frustrationer på en nem og hurtig måde ved at skrive hvad de vil, uden at skulle udfylde formularer eller gå gennem andre kanaler for at udtrykke deres frustrationer (hvilket kunne afskrække dem, eller få dem til at glemme det). Det kunne også få dem til at føle sig bedre, i og med at de ved, at de har udtrykt sig. Afdelingsledere kunne så en gang om ugen læse disse frustrationer/barrierer og tage sig af dem. [Kunne lede til flere problemer, når diskuteret og det kunne være indlysende, hvem der klagede.] |
25 |
Patient dagbøger |
Bed patienterne om at skrive en reflekterende dagbog om de konflikter, de har været involveret i, så de privat og individuelt kan udtrykke, hvordan en konflikt begyndte, var løst (eller ej), hvad de ville have gjort anderledes og hvordan de har det. |
26 |
Ordineret ros |
Giv minimum doseringer af ros. Ros. Kunne gives samtidig med udgivning af medicin? Kunne også løse medicinbenægtelse en smule? Ros og komplimenter og smil. Skal gøres godt og grundigt og med oprigtighed. Få også patienterne til at være positive overfor hinanden? Behov for det samme leksikon, som de positive handovers. Bør være fokuseret specielt på de mest syge og protesterende patienter [vigtigt at undgå at være nedladende]. |
27 |
Bogklub |
En bogklub, hvor personale og patienter alle kan læse det samme læsestof i løbet af en ugestid eller deromkring (måske en novelle, en avis, eller en artikel i et blad eller et digt, hvis tiden er knap). Materialerne kunne blive stillet til rådighed ved sygeplejernes skranke eller et centralt sted, så alle, som er interesseret i at læse dem, (selv hvis de ikke senere ønsker at deltage i diskussionen) kan deltage. Dette kunne øge engagement og samspil mellem personale og patienter og give en ekstra aktivitet for patienter på afdelingen. Et møde kunne arrangeres med regelmæssige mellemrum, hver eller hver anden uge, hvor man kan diskutere literaturen og vælge ny literatur. [Kan muligvis være svært at finde relevant læsestof på det rette niveau til alle, idet man bør tage hensyn til evne, sprog, interesser m.v.] |
28 |
Maksimér udvalg |
Tag det ekstra skridt for tilbageholdte patienter - kan ikke gøre noget ved selve tilbageholdelsen, men gør alt, hvad du kan, for at de skal have det behageligt. Valg af seng. Valg af sengetøj. Personlige fjernsyn. Fødevarerpræferencer. Drikkepræferencer. Musik, fjernsyn, rekreation præferencer. Vask for dem. Skaf personlige ejendele fra hjemmet. Vær kreativ og lydhør overfor deres anmodninger. Kommunikér din ægte støtte og bekymring for dem, selv under vrede og irritation. Venlighed. Tålmodighed. Empati. Tilbagehold vrede, vis den ikke. Rolig. osv. [Vil dette niveau af pleje blive bibeholdt gennem hele forløbet?] |
29 |
Selvanalyse |
Opret et selvstændigt analyseredskab til at vudere styrker og svagheder, overveje egne moralske forpligtelser og værdiskala, vurdér egne færdigheder og evner, psykologiske forståelser, identificér hvilke situationer der fremkalder irritationer eller angst, osv. Forud for kurset. Næsten som et tre-terapi-spørgeskema, som vi plejede at bruge på Brindle House. Med et pointsystem, måske? Og ingen krav om at dele. [Bør deles med vejleder for at udvikle mål?][Til hvad formål?] |
30 |
Famile interventioner |
Hvis der er spændinger og stress i hjemmet, arbejd da med hele familiestanden for at løse disse. [Forespørgsel om familie, engagere sig med familie osv.][afhængig af familien] |
31 |
Interaktionsmål |
Mål for patient-personale 1:1 tid, især i den første uge efter indlæggelsen. (f.eks én gang om dagen). Definition af minimums varighed og indholdsomfang sandsynligvis påkrævet. Dette er stort set allerede obligatorisk. |
32 |
Periodisk optrædende observation |
Indfør flere periodisk optrædende observationer [Skal være mere definerede - for hvilke patienter, med hvilket formål?] |
33 |
Ledelsesmæssig vurdering |
Tilfældige besøg fra tillidsdirektører på højt niveau, som kommer ind og tilskynder personalet at fortsætte med at udøve et godt stykke arbejde og giver positiv vurdering. Det er noget, som fandt sted og som jeg læste om i tidslinje journaler (for analysearbejdet omkring omstilling), og som blev betragtet meget positivt af afdelingslederen. Organiserede besøg på forsøgsafdelinger af tillidsdirektørerne, som har den specifikke opgave at værdsætte det positive interventionsarbejde, der udføres. |
34 |
Læsepræferencer |
Spørg patienterne, hvilke læsestof (aviser, blade osv.) de gerne vil have på afdelingen under deres ophold, så dette kan blive stillet til rådighed (for at øge patienternes valg og frihed). Få hver patients foretrukne avis leveret om morgenen? |
35 |
Hvem er jeg? |
Omform selvet: Sygeplejerrollen, forældrerollen, team-ideologien; Re-moralisering, genopvågning og fremkaldelse af offentlig engagement i moralske værdier, støtte til opførsel af moralsk identitet med passende selvevalueringer og selvstændige erklæringer; Undgå fordømmelser, sort og hvid tankegang, straffende ideologi, overlegenhed og magt. Husk hvem og hvor du er: Alle vrede forsvarsmekanismer identificeret i DSPD bogen, udvikl akronymer for at hjælpe alle til at huske når de selv-overvåger. |
36 |
Personale som elev |
Personale skal tilbyde patienterne mulighed for at lade personalet lære dem noget (f.eks. et sprog, poesi, et musikinstrument osv.) og der igennem medvirke til en mere positive vurdering af patienterne. |
37 |
En sygeplejerskes dag |
Dag/uge/måned i livet på en sygeplejers/afdelingsleder/etc. F.eks. et kort reflekterende dagbogslignende dokument, som ville hjælpe med at øge patienternes forståelse og positive værdsættelse af personalet. Dette kan også bruges til at hjælpe andre personalemedlemmer til at forstå deres kolleger bedre og derved øge teambuilding og positive vurderinger. Efter teamdiskussion: At få folk til at læse det, er problemet. Kunne tilføje nogle af disse oplysninger til personalefotografierne normalt vist i receptionen [risiko at belaste patienterne med personalets problemer. Ville virke bedre fra personale til personale]. |
38 |
Kontorbegrænsning |
Én ind-, én ud-regel på sygeplejerkontoret, med henblik på at tvinge mere interaktion med patienter og reducere personalet sniksnak [kunne sænke moralen]. |
39 |
Åben dør |
I forbindelse med en strammere sikkerhed; Maksimér dør synlighed; tilstrækkeligt antal personale; kun én udgang; sikkert haveområde [Afhænger af eksisterende afdelingsdesign]. |
40 |
Personlig |
Sørg for at fødselsdage og andre vigtige personlige dage ikke ignoreres. Hvilke andre dage? [Navnedag] [jubilæer, religiøse festivaler. Nationale festligheder såsom VM eller kongeligt bryllup kunne være hyggeligt at få hele afdelingen involveret i]. |
41 |
Personlig |
Vis patienternes kunstværker/andre produktioner på sygeplejerkontoret /eller rundt omkring på afdelingen. – en idé kunne være at have en regelmæssig patient-arbejdsgruppe, hvor personale/patienter fremviser deres arbejde til gruppen.
|
42 |
Sygeplejer støtte Ergoterapeut |
Sygeplejere bør støtte ergoterapitimer, når ergoterapeut-personale er syge eller ikke er til rådighed (en del af øget personale aktivitet). Men dette er generelt tilfældet nu, med undtagelse af, hvor større teamproblemer allerede forefindes[Bør altid finde sted, med undtagelse hvor der er ekstraordinære omstændigheder til stede]. |
43 |
Forbedring af selvværd |
Hjælpe med at minde sygeplejere om, (og andre personalemedlemmer) hvorfor psykiatrisk sygepleje er lige så vigtigt som almen sygepleje. Dette kunne hjælpe med at reducere den negative indvirkning på selvværd såvel som professionel-anseelse, som kan være forårsaget af den offentlige opfattelse af psykiatriske sygepleje som værende mindre værdifuld/vigtig end andre former for sygepleje. |
44 |
Ideologi dokumentation |
Ideologi sygeplejemodel gennem dokumentation. Hvordan man kan udvikle ideologi. Behov for at fusionere etik med mål for at beskrive arbejdsprocessen på akutte afdelinger, herunder regler og aktiviteter. Måske skal vurderingsområder specificeres og hvad der skal stå på plejeplaner? Moderniser den gamle sygeplejemodel, tilgangen til plejeprocessen. |
45 |
Patientvurderinger |
Positive påskønnelser, teknisk kunnen, teamworkfærdigheder (og andre områder) patient scoring af personalemedlemmer. Afdelingsledere kan gennemgå disse statistikker og tale med personalet om idéer til at øge deres tekniske kunnen (f.eks.) under tilsyn [Ikke nok tid for mulige fordele til at blive etableret?][Kan have negativ effekt på personalets moral og følesen af at være udbrændt, hvis kommentarer og point er dårlige ... 'Hvorfor gøre mig ulejlig med!'] |
46 |
Teamfoto |
Sæt et 'teamfoto' ind på kontoret. Dette kan bidrage til at øge følelsen af teamstøtte og moral. Plus, det at få teamet samlet sammen til et gruppefoto kan, i det mindset midlertidigt, styrke moralen og en følelse af teamstøtte. Kunne få dette gjort professionelt. [Svært at få holdet samlet på én gang]. |
47 |
Feedback til ledelsen |
Personalet bedømmer dets afdelingsledere. Ved at fortælle en leder, hvad du synes om ham/hende gennem konstruktiv feedback, er det mere sandsynligt at personalet føler sig mindre stresset og gladere: "Forskning præcenteret på en BPS konference fandt, at forholdet mellem personalet og linjeledere var den hyppigste rapporterede årsag til stres på arbejdspladsen. Når chefer modtog feedback fra deres personale, var de mere tilbøjelige til at ændre deres stil og blive set som mere effektive, viser en undersøgelse af 150 chefer. Chefer, som ikke modtog feedback, var mindre tilbøjelige til at ændre deres ledelsesadfærd." [anonym? Presset forhold?] |
48 |
Støtte til patienter på orlov |
Telefonopkald fra afdelingspersonale, arrangér besøg fra hjemmebehandlingsteams. |
49 |
Vejrtrækningsøvelse |
En anden enkel følelsesmæssig regulations øvelse: Personalet skal forestille sig at luften åndes ind og ud gennem hjerteområdet eller midten af brystet i 15 sekunder i det tidsrum, hvor de oplever negative følelser. Indskriv i den blå bog? For at kunne gøre dette, må folk selv regelmæssigt måle, mærke sig selv, være opmærksomme på sig selv og derefter på andre. Nedbryd travlhed og distraktion. Kunne de blive bedt om at reflektere hver time, som en øvelse? Derefter gives en huskeregel på ting, som skal gøres? (Måske ikke hver gang de udsættes for negative følelser, da dette ikke nødvendigvis er muligt ) 'bemærk tanker' Defusionsteknikker fra negative/ikke-funktionelle tanker ...Omdøb til mindfulness?] |
50 |
Personlig musik |
Find ud af ved indlæggelsesvurdering, (muligvis gennem et spørgeskema) hvilken slags musik patienten godt kan lide at lytte til (fra specifikke kunstnere til genre). Efterfølgende udstyr patienterne med mp3spillere (f.eks. billige iPod Nanos) med musik, som allerede er downloaded, og som patienterne hver især vil synes om. Dette kan lindre kedsomhed og også hjælpe med at berolige patienterne efter en hændelse er opstået. |
51 |
Tilsyn |
Hvordan man bruger tilsyn effektivt, lærer og opnår personlige fordele. Kontrakter. Alternative metoder andre end en-til-en. Den vejledtes ansvar. |
52 |
Tankestoppende |
Holde af den symptomatiske og problematiske patient. Igangsæt anti-TAWS . Omdan frustrationer og angst til kærlighed. Men hvordan? Kognitiv adfærds tankestoppende teknikker for negative automatiske tanker om patienter osv. Opmærksomhedssøgen, adfærd ikke symptomatisk, personlighedsforstyrrelser, burde virkeligt ikke belønnes for dårlig opførsel. Reflektér og bliv selvbevidst om ubehag og unddragelse. |
53 |
Forbedre synlighed |
Miljøforbedringer: installér vinduer i døre til alle patientværelser (dette var forbundet med nedsat konflikt og kontrollerende handling i transitionsanalyse). Er mekanismen for dette en reduktion af angst blandt personalet? |
54 |
Teamsamhørighed |
Teamwork - sammenhæng, gensidig støtte, kommunikationer. Bevidsthed og svar. Forudsige, forebygge og planlægge. Overvåg og hold kontakt. Undervisning i, hvordan man opnår sammenhæng. Teambuilding begivenhed. Intet her handler om, hvordan man bygger et team. Findes der teambuilding litteratur? |
55 |
Administrerede overførsler |
Hvor patienter bliver flyttet mellem afdelinger, bør de have lejlighed til at besøge afdelingen og forstå, hvorfor flyttes og hvad det terapeutiske formål er. Dette ville også gøre det muligt for dem at mødes med sygeplejere og læger på afdelingen, hvilket kunne mindske følelser af uro og angst, på det tidspunkt hvor de flytter til afdelingen. Forskning viser, at vold og aggression er mere udbredte i de første par dage efter overflytning til en ny afdeling. |
56 |
Alting i sin skønneste orden |
Organisér afdelingsskabe og lager, samt afdelingskontoret. Alting har sin plads. Alting i sin skønneste orden. Kunne have en erfaren administrationsarbejder komme ind for at hjælpe personalet og afdelingslederen med at gøre dette. |
57 |
Definér formålet |
Stil værdi-papir-materiale til rådighed som en skabelon, og udarbejd et afdelingsmål med personalet, idet du giver dem nogle fine plakater med kunstværker, som eventuelt kunne udføres af en anden virksomhed. Skab den overordnede ideologi, eller definér den, en øvelse, der kan ordineres, måske med en ramme, der kan bygges videre på, udvikle eller vær enige, skriv på en plakat og offentliggør på afdelingen, gennem brochure. Ved slutning af projektet, del på tværs af forsøget, eller skriv det ned som en undersøgelse i sig selv. Giv en redegørelse for formålet med akut hospitalsindlæggelse. Nemt at offentliggøre, men hvordan får du folk til at købe idéen, får dem til at acceptere det sammen og forpligte sig til det, når de har ledelsen, eller det ligger udenfor forskningsfeltet? De kunne definere deres egen som en øvelse, men dette kunne være urealistisk ønsketænkning, snarere end forskningsbaseret pragmatisme. |
58 |
Dobbelttid |
Mere syg, mere tid. Forskning viser, at behandlingsdømte patienter med en højere samlet forstyrrelse indenfor social adfærd, er mere tilbøjelige til at opføre sig aggressivt som en måde hvorpå de reducerer social afstand og søger opmærksomhed. Dette antyder, at personalet burde bruge mere kvalitetstid med disse patienter i forhold til de mindre forstyrrede patienter. Men ikke på en reaktiv måde. Dobbelttid? 2 x 10 minutter pr skift til de mest syge, eller 4 x 5 minutter? |
59 |
Ordiner tålmodighed |
Ordiner tålmodighed. Tålmodighed som alternativ til ingen frustration eller frustrationskontrol. |
60 |
Problem til mulighed |
Er det muligt at mindske den personlige betydelighed af problematisk adfærd. Hjælpe folk med at opnå en vis afstand fra deres roller, så det, som finder sted i interaktion med patienter, ikke har kapaciteten til at true dem helt så meget. Ord alene kan ikke såre min krop osv. Eller øge synet og spektrummet af mulige fordele – ikke bare lønnen, men også personlige og moralske udviklinger. |
61 |
Realistisk risiko |
Angrib fareforvrængningen med en realistisk vurdering af kendsgerninger og risici. Kunne udøves for al konfliktadfærd, baseret på arbejdet i forbindelse med gennemgang af litteraturen. |
62 |
Mærket personale |
Et farvekodet mærke, som kan sættes fast på personalets tøjdele (f.eks. bælte), som patienterne nemt kan se. Et gult mærke (for eksempel) ville vise, at personalet står til rådighed til enhver patients anmodning, et rødt mærke ville vise, at personalet har temmeligt travlt og kun kan håndtere hasteanmodninger, og et blåt mærke ville vise, at personalet har for travlt til at kunne håndtere anmodninger på nuværende tidspunkt. Rationalet ville være at komme patienterne i forkøbet, så deres anmodninger ikke ville blive benægtet, da de ville vide, før de rent faktisk fik brug for at spørge, om personalet er i stand til at hjælpe dem eller ej. |
63 |
Person til at tale |
Nominér en person til at tale under fastholdelse. Voldelige folk kan lukke ned, kan ikke høre, hvad der bliver sagt – er dette sandt? |
64 |
Forståelse af symptomer |
Lektioner om diagnose, men samtidigt koncentrer sig om patienternes perspektiv. Hvordan de ser verdenen. |
65 |
Dårlig afdeling |
Beskriv det modsatte. Beskriv den dårlige afdeling, den modsatte afdeling, afdelingen med høj konflikt og kontrollerende tiltag. Det vil få alle til at grine. Men spørg så publikum, hvor sandt dette er for deres egen afdeling. Skriv det ned i den blå bog? |
66 |
Udskrivningstak |
Personalet til at skrive takkebreve eller formidle et positivt budskab til patienten ved udskrivning. Kunne blive forsynet med et sæt kort til dette forbrug. Noget at læse, når man kommer hjem. |
67 |
Mere personale om aftenen |
Øget bemanding om aftenen: Adskillige journaler rapporterer en variation i antallet af selvskader i løbet af dagen, men et højdepunkt om aftenen (20:00-23:00). Det er uklart, hvorfor dette er tilfældet, men hvis personalet blev gjort opmærksom på, at dette er en vanskelig tid for nogle patienter, og stod til rådighed til at støtte de patienter, som oplever svære følelser, kunne man reducere episoderne af selvskade. [og flere aktiviteter]. |
68 |
Stille og ro |
Være stille, reducere hektisk aktivitet, bibeholde rolig og fredelig atmosfære, rolig kontrol, langsom gang, stille og rolig talemåde, fjernsynet skruet ned. |
69 |
Depression & overgangs-identifikation |
Screen alle patienter for depression, kend dem godt nok til at vide, hvad der ville være en potentiel negativ overgang for dem, og forbedre denne, hvis den findes. |
70 |
Trekant af valgmuligheder |
Et vrede-forvaltnings-vuderingsværktøj "trekant af valgmuligheder" har hjulpet patienter med at identificere og håndtere følelser af frustration og vrede. Siden deres introduktion for 1 år siden, er gennemførelsen af dokumenterede alternativer til fastholdelse steget, og anvendelse af de fleste restriktive foranstaltninger er faldet. |
71 |
Anerkendelse |
At have en 'ugens/månedens personalepræmie’ (med en eller anden form for vedhæftet finansiel belønning) baseret på patienternes anonyme evalueringsundersøgelse af personalet. Dette kunne motivere alle personalemedlemmer til at gøre deres jobs bedre, hvilket til gengæld kunne have en positiv indflydelse på konflikt og kontrollerende tiltag. En idé kunne være at have tre medlemmer pr måned, nominerede af afdelingssygeplejeren, og patienterne stemmer på deres vinder. Certifikat og/eller gavekort som belønning? Månedens positive arbejderbelønning (valgt af afdelingslederen). Dette vil belønne personale for deres positive praksis, og undervise personalet i gode eksempler på positiv praksis (organisatorisk støtteelement) [Ikke sikker på, hvor motiverende penge er – hvad er beviserne? Tror at anerkendelsen vil være nok og mere realistisk. Større værdi, hvis eksempler på positiv praksis drøftes med teamet under mødet.][Hvad ville motivere patienterne til at deltage?] |
72 |
Følelsesmærker |
Følelsesmærker/etiketter stilles til rådighed for patienterne til at bruge. Dette vil sørge for, at patienterne kan annoncere eksplicit, hvordan de har det med andre, hvilket kan være nyttigt for personalet så de ved hurtigt og præcist, hvordan patienterne føler, og yderligere giver en konstant påmindelse om, at patient x er vred/ked af det osv. [Nogle patienter (personale) kan have Aleksitymi og derfor være ude afstand til at mærke deres følelser. Dette i sig selv kan lede til frustrationer/aggressioner. Værd at screene for og designe interventioner for disse patienter?][Kunne også være en konstant påmindelse til patienterne om, at de er vrede. |
73 |
Inter-patient klarhed |
Klarhed mellem patienterne. Også overdreven og ekstrem klarhed mellem patienterne. Ekstra personlig plads. Tal før tilgang. Orientering til sted og person. Fordoblet høflighed og respekt. Træn patienter i disse fremgangsmåder. Dette er den paranoide patientplan anvendt til inter-patient interaktioner. |
74 |
Selektiv aktivering |
Forskning viser, at (behandlingsdømte) patienter, som var mere socialt tilbageholdne, brugte aggressioner som en måde at undgå indvolvering i aktiviteter på, og til at sikre social isolation. Deprimerede patienter viste sig imidlertid at opføre sig aggressivt for at opnå opmærksomhed og til at mindske social afstand. Personalet bør således lære at skelne mellem disse to typer patienter, og arbejde med dem på forskellig vis i overensstemmelse med deres type: for socialt tilbageholdne patienter, bør patienter ikke skubbes ind i aktiviteter, så meget som 'deprimerede' patienter, som istedet bør opfordres mere kraftigt. Dette er muligvis kun relevant til behandlingsdømte indstillinger. (passer ind i 'teknisk kunnen' og måske 'teamworkfærdigheder'). |
75 |
Opdelt skema |
Opdel aktiviteter på afdelingen for at undgå perioder, som er for travle (så som om morgenen, hvor der er vagtskifte, morgenmad, pleje- alsammen på én gang). Patienter, hvis kognitive funktioner er forringet, kunne opfatte denne aktivitet som overvældende, overdreven og afskrækkende. Er i modstrid til forudsigeligt skema. |
76 |
Trådløse høretelefoner |
Trådløse høretelefoner for alle til at se fjernsyn, gør afdelingen mere stille og mindre stimulerende. Men ville reducere den sociale interaktion omkring fjernsynet. |
77 |
Vores historie |
Bøn til sygeplejeetik, faglig hæderlighed, og historiske tal. Hvis ikke cifre, så sygeplejere på bestemte sygehuse på bestemte tidspunkter. Tilbagesøg vores resultater fra navne som Connolly, mm. En del af den moralske tale? |
78 |
Reducér selvstigmatisering |
Reduktion af selvstigmatisering f.eks. følelse af skam, samvittighed og mindreværd på grund af deres mentale sygdom. Dette er vigtigt, eftersom tidligere forskning har vist, at der er en forbindelse mellem selvstigmattisering, selvagtelse og psykologisk sundhed (Link et al, 2001; Berge & Ranney, 2005; Yen et al, 2005). Selvstigmatiserings-reduktionsteknikker kunne tage udgangspunkt i læsestof, som fokuserer på at forklare, hvad selvstigmatisering er, ubetinget selvaccept. (Ellis, 1994; Dryden, 2001) (i.e. patienter accepterer sig selv som fejlbare mennesker), og hyppigt udfordre specifikke overbevisninger om stigmatisering. |
79 |
Målrettet støtte |
Regelmæssig vurdering af personalets niveau for social støtte og tilbud om hjælp til de specifikke personalemedlemmer, som føler, de mangler den slags støtte. Hvilken slags hjælp ville dette være? |
80 |
Orientering |
Orienteringskort - kort over afdelingen med klistermærker, hvorpå der står 'du er her.’ Skilte med store bogstaver. |
81 |
Aflåselig opbevaring |
Arrangér nøgler, skabe, sikkerhedsbokse til værdigenstande for at mindske tyverier og dermed argumenter blandt patienter. |
82 |
Tidligere patient besøgende |
Bed patienter, som er blevet udskrevet og er blevet raske, om at komme tilbage for at besøge afdelingen. Dette vil hjælpe personalet med at menneskeliggøre deres nuværende patienter. Dette kan være problematisk, når tidligere patienter kommer ind og forårsager problemer. Også fremme afhængighed og institutionaliser. [Kunne også være rart for dem at tale med patienterne på afdelingen og besvare spørgsmål om livet på afdelingen og hvordan de klarede det.] |
83 |
Hårpleje |
Gratis ud kørende barber-/frisør-muligheder (at føle sig velplejet kan bevirke stigende effektivitet og kan øge ens selvværd) |