Herunder finder du den mest grundlæggende udgave af Safewards-modellen med angivelse af de faktorer, der påvirker omfanget af konflikter og kontrollerende handlinger på afsnittene. Modellen kan samtidig forklare, hvorfor nogle afsnit har ti gange så mange konflikter og kontrollerende handlinger som andre, selvom de befinder sig på samme hospital og modtager den samme type patienter.

Med konflikter mener vi alle de patienthandlinger, der truer patientens eller andres sikkerhed. Konflikter kan f.eks. være vold, selvmord, selvskade, absentering osv.

Med kontrollerende handlinger mener vi alt, hvad personalet traditionelt gør for at forhindre disse hændelser i at opstå eller forsøge at minimere de skadelige resultater. Kontrollerende handlinger kan f.eks. være PN-medicinering, speciel observation, skærmning, tvangsfiksering, fastholdelse osv.

Vores model indikerer, at der findes et sæt konfliktskabende faktorer, der kan give anledning til særlige ”flashpoints” (se modellen), som så igen kan forårsage en konfliktsituation. Modellen indikerer også, at kontrollerende handlinger står i et dynamisk indbyrdes forhold til konflikter, og at brugen af kontrollerende handlinger i sig selv sommetider kan udløse en konflikt frem for at forhindre den.

Endelig viser modellen, at personalet kan have indflydelse på omfanget af konflikter og kontrollerende handlinger på deres afsnit på alle niveauer:

  • ved at reducere eller helt fjerne de konfliktskabende faktorer
  • ved at forhindre flashpoints i at opstå ud af disse situationer
  • ved at fjerne linket mellem flashpoint og konflikt, således at flashpointet nok opstår, men ikke fører til en konfliktsituation
  • ved på velovervejet vis at undlade at anvende kontrollerende handlinger på tidspunkter, hvor det ville være kontraindiceret, og hvor man kunne have gjort noget andet
  • ved at sikre, at anvendelse af kontrollerende handlinger ikke fører til yderligere konflikter, når de anvendes.

model1

Af ovenstående simplificerede diagram fremgår ikke, at konfliktskabende situationer opstår ud fra seks forskellige domæner. Hvert af disse domæner indeholder forskellige flashpoints. Derfor får personalet brug for at kende til forskellige interventionsmetoder for at kunne sørge for større sikkerhed og færre kontrollerende handlinger.

Tabellen herunder giver en oversigt over disse seks domæner, de tilhørende flashpoints og personalemodifikatorer, dvs. måder, personalet kan imødekomme konflikterne på.

Domæne

Flashpoints

Personalemodifikatorer

Personalet (intern struktur): Regler. Rutiner. Effektivitet. Rent/ryddeligt. Kultur. Vaner og praksis.

Afslag på anmodning. Personalekrav. Grænsesætning. Dårlige nyheder. Ignorering.

Angst og frustration hos personale. Moralsk ansvarlighed. Psykologisk forståelse. Teamwork og konsistens. Personlige kompetencer. Positiv anerkendelse.

Fysisk miljø: Døraflåsning. Kvalitet af indretning. Skærmet enhed. Lukket afdeling. Komfort-/sanse-/stillerum.

Uoverskuelighed. Utilgængelige områder. Private områder.

Omsorgsfuld, opmærksom og spørgende. Opretholde rutiner.

Uden for hospitalet: Gæster. Spændinger med familie og venner. Forestående uønsket flytning. Afhængighed og institutionalisering. Hjemlige forpligtelser.

Dårlige nyheder. Krise på hjemmefronten. Brudt forhold eller mistet hjem. Skænderi

Involverer pårørende/netværk. Familieterapi.Aktiv patientstøtte

Interaktioner og påvirkninger fra patientfællesskabet eller patienterne imellem

Forsamlinger/crowding/krav om aktivitet. Stå i kø/vente/støj. Patient-/ personaleudskiftninger/ forandringer. Mobning/tyveri/ skade på ejendele.

Forklaring/information. Rollemodel. Psykoedukation. Fjernelse af årsager. Nærvær og tilstedeværelse.

Patientkarakteristika, symptomer og demografi: Paranoia. Personlighedsforstyrrende træk. Irritabilitet/hæmningsløshed. Misbrugt. Køn (mand). Alkohol/stoffer. Depression. Sygdomsindsigt. Vrangforestillinger. Hallucinationer. Alder (ung).

Forværring af tilstand, Uafhængighed/identitet. Akuthed/sværhedsgrad.

Farmakoterapi. Psykoterapi. Sygeplejefaglig støtte og intervention.

Rammebetingelser eller ydre struktur: Juridiske rammer (lovgivning). National politik. Klager og Anker. Retsforfølgelse. Hospitalspolitik

Tvangstilbageholdelse. Anke afvist.Klage afvist.Tvangsbehandling

Korrekt sagsbehandling. Retfærdighed. Respekt for rettigheder. Give oplysninger. Hjælp til anke. Legitimitet

Tabellen herover opsummerer en stor mængde oplysninger om alle de forskellige måder, som både konflikt og kontrollerende handlinger kan opstå på baggrund af yderst varierende faktorer. For blot at tage ét eksempel, så kan en regel om, at en patient ikke må have f.eks. skarpe genstande blandt sine ejendele, mens han er på afsnittet, være årsag til en situation, hvor han beder om nogle og får nej fra personalet. Hvis situationen håndteres uhensigtsmæssigt af personalet på en respektløs måde og på en baggrund af personalets hidtil modstridende svar, kan det føre til verbal aggression eller værre fra patientens side. Den interne struktur har personalet en vis kontrol over. Derfor har de også indflydelse på den konfliktskabende faktor og dermed på, om der med sandsynlighed vil opstå flashpoints, og om disse vil føre til konflikt.

Det fysiske miljø er mindre personalepåvirkeligt, men hvordan personalet arbejder inden for dette miljø, mens de yder omsorg og overvågning, er i høj grad inden for deres kontrol.

Hvad der sker uden for hospitalet i patientens netværk af venner og familie, har personalet højst sandsynlig ingen indflydelse på. Personalet kan dog sørge for, at de har kendskab til potentielle stressorer, spændinger og krav og kan gribe ind hurtigt, hvis disse bliver akutte eller gør patienten ked af det.

Ligeledes kan personalet handle på en sådan måde, at patienternes interaktioner og indbyrdes omgangstone formes og modificeres ved på en række forskellige måder at fremme en positiv og ikke-fordømmende tilgang.

Personalet kan ikke fravælge patientens symptomer eller omfanget af dennes vrangforestillinger, men de kan yde god behandling i et støttende miljø med få stressorer og dermed fremme helbredsprocessen. Effektiv og virksom behandling af psykiske sygdomme eren konfliktreducerende foranstaltning.

Endelig er det sådan, at mens rammebetingelserne i psykiatriloven ikke kan ændres, så kan måden, personalet anvender dem på, og måden, hvorpå magten udøves, have signifikant betydning for, hvor mange konflikter der opstår

Det fremgår klart af denne model, at ingen enkeltstående lille intervention vil kunne løse alle problemer og eliminere alle konflikter og kontrollerende handlinger. Det, der er påkrævet, er handling på en række forskellige fronter. Selv da vil nogle af de konfliktskabende faktorer være uomgængelige, som f.eks. psykisk lidelse, lovgivning osv. Trods dette vil personalet dog have betydelig magt og indflydelse på mængden af konflikter og kontrollerende handlinger gennem den måde, de reagerer på disse og andre konfliktskabende faktorer.